Nyheder
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
15. marts 2021
20. februar 2021
Der tilføjet en ny testopgave, Biologiske specialister, i gruppen "Almen biologi", og samtidig er den tilsvarende træningsopgave opdateret til det nye layout. Det samme er tilfældet for træningsopgaven, Cellens bestanddele, i gruppen "Celler", 3 træningsopgaver og en opdateret test i gruppen "Sex og pubertet".
De er alle i det nye layout, som nu også har oplæsningsfunktion som beskrevet i den forrige nyhed.
18. februar 2021
For at gøre vores opgavesæt mere tilgængelige har vi tilføjet en ny funktion, der gør det muligt for elever at få læst spørgsmål, svar-muligheder, og andre tekster højt.I opgavesæt hvor dette er implementeret, findes der i øverste højre hjørne af browser-vinduet en ny "tænd/sluk kontakt" for oplæsning (indikeret med en lille højttaler):
Når man "tænder" for dette, vises der højttaler-knapper henover alle tekster og billeder, som kan læses op. Klik på disse knapper for at få læst teksterne op:
I opgavelisten vises der et lille blåt højttaler-ikon ved de opgavesæt som har oplæsningsfunktionen:
Dette er i første omgang implementeret i en håndfuld nyere opgavesæt, men der vil løbende komme flere til. Vi forventer at have test- og træningsopgavesæt med dette i alle opgave-grupper umiddelbart efter sommerferien 2021.
8. februar 2021
Opgavesættet, Proteinsyntese, er blevet opdateret og ændret til det nye layout, og samtidig er der udgivet en tilsvarende testopgave. De 2 sæt findes i gruppen, Genetik.
I gruppen med aktuelle opgaver er sættet om muteret coronavirus flyttet til gruppen, Virus og bakterier. Under aktuelle opgaver ligger nu et sæt oim sne og vinter og et om skiferie.
8. februar 2021
Igen i år er afgangsprøverne i naturfag blevet aflyst.Det betyder jo nok, at man på mange skoler selv vil lave en form for årsprøve som afslutning på skoleåret. Man kan selvfølgelig vælge at bruge en eller flere af vores testopgaver, men vi er også i gang med at udarbejde helt nye prøver, "Årsprøve 2021", som vil være klar til brug sidst på skoleåret.
25. januar 2021
Nyt opgavesæt i gruppen med aktuelle opgaver om Fødevarestyrelsens nye kostråd fra januar 2021
23. januar 2021
Vi har i denne uge flyttet serveren som kører Tjek.net web-stederne fra Amazons datacenter i Frankfurt, Tyskland til vores egen adresse i Frederikshavn.Dette har IKKE nogen praktisk betydning for lærere og elever - Tjek.net web-stederne virker præcis som før.
Men det er vigtigt for os at melde dette ud, da der er blevet stillet spørgsmål omkring hvor vi behandler person-data i forhold til "Schrems II" dommen.
EU-domstolens dom i "Schrems II" sagen betyder i bund og grund at det er blevet ulovligt at behandle/opbevare danske person-data på servere i USA, da det retsgrundlag man hidtil har brugt til dette i forhold til GDPR, "Privacy Shield" aftalen, er kendt ugyldigt.
Det samme gælder tilsyneladende for person-data på servere i Europa ved amerikanske cloud-selskaber (Amazon, Microsoft, Google, mv.), fordi USA har en lov ("Cloud Act") der giver de amerikanske efterretningstjenester ret til at kræve data udleveret fra disse firmaer - også selvom serverne fysisk befinder sig i Europa.
Dette påvirker også den danske skoleverden, da mange af de Internet-tjenester skolerne anvender kører på servere ved amerikanske cloud-selskaber. F.eks. kører hele Aula platformen pt. ved Amazon.
Også Tjek.net webstederne har de sidste mange år kørt på en server ved Amazon i Tyskland, da dette er effektivt, nemt og billigt.
Det debatteres p.t. ivrigt hvordan dette (Schrems II dommen) skal fortolkes, om der kan laves nye juridiske aftaler der kan omgå det, om EU kan presse USA til at ændre deres lovgivning, etc. Lige nu lyder anbefalingerne, at offentlige myndigheder (inkl. skoler) indtil videre kan beholde person-data de allerede har ved amerikanske selskaber der, men at de ikke skal lægge mere derud.
Vi vil gerne fortsat kunne servicere både eksisterende og nye kunder, og i lyset af ovenstående og henvendelser fra kommuner om emnet, har vi derfor valgt at flytte web-serveren (inkl. brugernes person-data) hjem, så der ikke er tvivl om lovligheden og persondata-sikkerheden.
Links til mere info om Schrems II mv.:
PROSA: Skyen i stormvejr
PROSA: Myndigheder er tavse om amerikansk cloud
Version 2: Schrems II i et IT-retligt perspektiv: Når jurister forsøger at sætte landegrænser på internettet
Version 2: Schrems II - En opfølgning
Netic: Persondata i cloud? Derfor er Schrems II dommen vigtig
Datatilsynet: EU-Domstolens dom i Schrems II-sagen
Wikipedia: Cloud Act
28. december 2020
Juleferien er ved at være slut, og vi håber, at alle er kommet godt ind i 2021.Juleopgaverne har ligesom tidligere år været flittigt brugt i december. Nu er de fjernet, og der er i stedet kommet et sæt nytårsopgaver i gruppen med aktuelle opgaver.
I ferien er der også sket en opdatering af opgavesættene, "Muslinger" og "Savannen", og de findes nu i det nye layout.
23. december 2020
21. november 2020
Traditionen tro har vi igen i år fundet de hyggelige juleopgaver frem i alle fagene.
Juleopgaverne består af en samling af blandede opgaver med forskelligt, fagligt indhold og med tilknytning til julen. De egner sig fx fint til ekstraopgaver eller vikartimer og vil i hele december kunne findes i gruppen med aktuelle opgaver.
Samtidig er efterårsopgaver skiftet ud med vinteropgaver i flere fag.
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.