Nyheder
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
22. oktober 2010
I efterårsferien har vi flyttet lidt rundt på tidligere aktuelle opgaver, så opgaverne om sommerens dyr og planter nu findes i gruppen "Dækker flere emner". Hvert af disse sæt blev besvaret af ca. 1650 elever i løbet af skoleårets første 2 måneder.
I gruppen "Netop nu" findes nu et sæt om efterår, og et nyt sæt om Sort sol er kommet til.
8. august 2010
Efter sommerens opdateringer er vi nu klar til skoleåret 10/11. Som noget nyt kan der nu bruges flere forskellige loginmetoder, da det er blevet muligt at tilknytte flere forskellige login til sin profil her på web-stedet.Ved at tilknytte login fra andre web-steder, som man ofte bruger, bliver det lettere og hurtigere at logge ind her. Man slipper for at huske på flere forskellige koder, og hvis man allerede er logget ind et andet sted, kan man nu logge ind her blot med et enkelt klik.
Det er muligt at tilknytte login fra Windows Live ID, Google, Facebook, Yahoo! ID, OpenID samt UNI-Login, hvis det ikke i forvejen bruges af ens egen skole.
Den tidligere loginmetode med E-mail-adresse og adgangskode er samtidig ændret, så der i stedet for en e-mail-adresse kan vælges et bruger-ID, bestående af maks 15 bogstaver og/eller tal. Der kan automatisk tildeles tilfældige adgangskoder ved brugeroprettelse.
Ligesom tidligere år er sommerferien også blevet brugt til en gennemgang af opgavesættene, tidligere aktuelle opgaver er flyttet til andre grupper, der er foretaget ændringer i opgave-ID'er og rækkefølge, og et par opgavesæt er skiftet ud med nye om samme emne.
5. juli 2010
Det er blevet ferietid, og det betyder, at der i et par uger vil være lukket for adgangen til web-stederne, Biologi-Tjek, Geografi-Tjek og Fysik-Kemi-Tjek.Der er kommet mange nye brugere til i skoleåret 09/10, og for første gang siden starten i 2005 er der nu besvaret mere end 1 million opgavesæt i løbet af et skoleår - helt præcist er det 1.189.537 besvarelser. Det samlede antal brugere på de 3 web-steder passerede allerede i efteråret 100.000 og nåede i løbet af året op på i alt 134.766 brugere.
Vi forsøger hele tiden at udbygge og opdatere systemet. I løbet af skoleåret 09/10 er der er løbende kommet nye opgavesæt til, og der er foretaget en del forbedringer af systemet, som gør det lettere og mere overskueligt at bruge for både elever og lærere, det er fx vores indtryk, at mange lærere er glade for muligheden for at skrive beskeder til deres elever i forbindelse med brug af opgaverne..
Alle skolestatistikker for 09/10 er nu slettet, og vi har travlt med nye opdateringer af systemet og opgavesættene. Midt i juli forventer vi at være klar til at sende mails om aktivering af abonnementer for 10/11 til alle kontaktpersoner. Efter aktivering af et abonnement har oprettede lærere adgang til systemet, mens elever først får adgang fra skolestarten i august.
Vi ønsker alle en rigtig god ferie.
11. maj 2010
To små opdateringer af systemet kan give eleverne bedre overblik over deres arbejde med opgaverne.
”Mine testresultater”
Et nyt punkt i elevmenuen viser en liste over besvarede testopgaver og de opnåede resultater.
Besvarede træningsopgaver
Over listen med træningsopgaver kan man nu vælge at få titlerne på tidligere besvarede opgavesæt vist med rødt, så man hurtigt og let kan få overblik over, hvilke emner man tidligere har arbejdet med. Denne funktion findes også på lærersiderne.
De nye funktioner kan med fordel bruges i forbindelse med repetition af et gennemgået emne og ved forberedelse til afgangsprøven.
20. april 2010
På opfordring fra flere brugere har vi tilføjet en "hvornår" kolonne i statistikkerne, så lærere kan se hvornår (tid og dato) hver enkel elev har taget en test.Dette er også med i Excel download versionerne, så man kan sorterere mv. efter dette.
For skoler som bruger UNI-Login, fremgår elevernes UNI-Login bruger-ID nu også i Excel statistikkerne.
4. april 2010
Sneen er omsider ved at være væk, og foråret er godt på vej. Det gælder også på web-stederne, Biologi-, Geografi og Fysik-Kemi-Tjek, hvor opgavesættene om sne og vinter nu er fjernet fra gruppen med aktuelle opgaver, og nye opgavesæt er kommet til i stedet.
Der har ikke været ret mange besøgende på web-stederne i påskeugen, og vi har benyttet denne pause til at foretage endnu nogle forbedringer af systemet.
1. Bedre facitliste til lærere
Vi har netop opdateret den måde lærere kan få vist rigtige svar i opgavesættene, så man med en ny ”Vis rigtige svar”-knap kan få vist en facitliste, hvor alle rigtige svar er valgt og markeret med gult – også i træk/slip-opgaverne. I opgave-opdelte opgavesæt findes den nye knap øverst til højre ved siden af ”Afslut prøven” knappen, og i andre opgavesæt vises den nederst på siden i en gul bjælke.
"Afslut-prøven"-knappen viste tidligere en facitliste markeret med gult første gang en lærer brugte den. Nu virker den ligesom på elevsiderne, så der kun markeres rigtigt/forkert ved afgivne svar. Det giver lærerne mulighed for at arbejde med opgaverne på samme måde som eleverne.
2. “Tilsend adgangskode” funktion er ændret til “Tilsend link til valg af ny adgangskode”
For skoler som IKKE bruger UNI-Login, har vi for nyligt ændret det sådan, at man ikke længere kan få tilsendt sin adgangskode pr. e-mail, men i stedet kan få tilsendt et link til at indtaste en ny adgangskode. Dette øger sikkerheden, fordi vi ikke længere behøver at lagre adgangskoder i klar tekst, men kun i et envejs-krypteret format. Adgangskoder til vores websteder er muligvis ikke så kritiske som f.eks. til netbank, men desværre ”genbruger” mange deres adgangskoder til flere websteder, hvilket hackerne udmærket ved.
7. februar 2010
Baseret på forslag modtaget fra brugere, har vi har netop implementeret en række opdateringer/forbedringer på web-stederne, Biologi-, Geografi- og Fysik-Kemi-Tjek:
1) Åbne/lukke/nulstille flere test-opgaver for flere hold på en gang.
Ved at markere flere tests og/eller flere hold kan lærere nu meget hurtigere end tidligere åbne/lukke/nulstille testopgaver for elever.
2) Lærerkommentarer til åbne test-opgaver.
I forbindelse med åbning af testopgaver, kan lærere nu indtaste en kommentar, som vil blive vist for eleverne, før de besvarer opgavesættene. Det kan f.eks. bruges til lidt hjælp eller vejledning, hvis dele af emnet ikke er gennemgået i undervisningen.
3) Besked til elever
Lærere kan nu skrive beskeder til et eller flere hold ad gangen. Disse beskeder vises i elev-menuen (se pkt. 4), når hver elev logger ind.
Beskederne kan indeholde links direkte til de enkelte test- og trænings-opgavesæt. Læreren kan angive et tidsrum (fra /til dato), hvor den enkelte besked vises til eleverne.
4) Elev-menu
Når elever logger ind, kommer de nu ind til en ny “Elev-menu” i stedet for som tidligere at komme direkte til lister med opgavesæt. Fra denne menu har de bl.a. adgang til lister med hhv. test- og trænings-opgaver (se pkt. 5).
Hvis en eller flere testopgaver er åbnet for elevens hold, vises et lille blinkende ikon ud for menu-punktet, Test-opgaver.
På skoler som ikke bruger UNI-Login, kan elever nu også ændre deres egen adgangskode via et punkt i elev-menuen.
Sammen med elev-menuen vises også beskeder fra lærere (se pkt. 3).
5) Opgave-lister for elever
Fra menuen (se pkt. 4) har elever adgang til separate lister med test- og træningsopgaver.
Testopgave-listen viser nu også åbningsperioder og lærerkommentarer (se pkt. 2)
Vi hører selvfølgelig altid meget gerne om forslag og idéer til nye funktioner eller andre forbedringer af systemet.
1. februar 2010
De aktuelle opgaver om sne og vinter er populære lige nu, men trods vintervejret udenfor, skal der snart tænkes på afgangsprøver og nyt skoleår.
Biologi-Tjek er et godt værktøj til evaluering og repetition for både lærere og elever, og vi tilbyder nu abonnement til halv pris for resten af skoleåret 09/10 ved samtidig bestilling af 10/11.
Priser for begge skoleår kan ses på: http://www.biologi-tjek.dk/priser.aspx, hvor der også er link til bestillingsformular.
Opgavesamlingen udbygges og revideres løbende, og Biologi-Tjek indeholder nu ca. 180 opgavesæt, heraf 150 sæt træningsopgaver, som elever oprettet i systemet har fri adgang til. Opgaverne er opdelt i grupper, der dækker forskellige områder af faget og et par grupper på tværs af faglige emner, bl.a. den nyeste gruppe, Rekorder. Her findes foreløbig to opgavesæt, der er tænkt som ekstraopgaver, fx til de hurtigste elever og til vikartimer.
9. november 2009
Med Nordisk Klimadag d. 11. november og klimakonference i København i december er der sikkert mange klasser, som lige nu arbejder med emnet, klima, i naturfagene. Vi har derfor lavet en lille aktuel opgavesamling om dette emne. Samtidig udgives tilsvarende opgavesæt i Geografi- og Fysik-Kemi-Tjek. Der er også en ny testopgave, som kan bruges som afslutning på emnet.
15. oktober 2009
Vi forsøger så vidt muligt at begrænse mængden af læsestof i opgaverne, men i Fælles Mål 2 indgår der krav om, at eleverne skal læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster. Derfor er et af de nyeste opgavesæt, Faglig læsning, udformet som forskellige typer af korte fagtekster med tilhørende opgaver. Dette sæt findes i gruppen, Dækker flere emner.
Langt den største del af opgaverne vil fortsat være med kortest mulige tekster, men i nye sæt vil der af og til indgå enkelte opgaver med forskellige eksempler på faglig læsning.
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.